Dag 94

I Dag har vi vandret over Isen i 13 Timer. En af de gode Dage. Der har ikke vaeret saa meget Sne, som i den sidste Uge. Vi har fundet en død Sael frosset ned i Isen så nu har vi igen mad til Hundene, som ikke har faaet et rigtigt Maaltid siden “Dag 91”. Niels skal også snart skyde sin foerste Sael saa maa vi huske at dryppe rent Vand i Munden på den. Det er en rolig Aften i Aften. Jeg har den foerste Vagt. Jeg kan se langt ind over Isen, ind over det store hvide Lag af Vand og Sne, det er baade smukt og farligt, det er som om jeg kaender det men at det stadig er ukendt.

Det er stjerneklart og Hundene er for en stund rolige. Jeg kommer til at tænke på Dagmar derhjemme, som skal klare sig, uden mig og Niels, helt alene med Hanne og Inge. Ohh, hvor jeg dog savner dem. Men i morgen er en ny Dag. Niels har været sloej de sidste par Dage, så han har maattet sidde på Slaeden. Men han er dygtig og lytter til de ting vi fortaeller og forklarer undervejs. Han forstaar det meste og han synes det er sjovt, men jeg er ikke helt sikker på om han forstaar faren ved denne ekspedition, at han forstår at hvis vi er uheldige og loeber toer for Mad eller bliver fanget i en Storm på Isen kommer vi måske aldrig Hjem igen. Jeg håber blot at han, at vi kommer sikkert Hjem.

Vi har valgt at sove i Telt fordi Vejret er så godt, nu må vi se om det holder Natten over.